3. september 2019

Dagbog – Egebjergvej i Gesunda

Egebjergvej har været på sommerferie i Gesunda, og her har de skrevet dagbog om alle de spændende ting, de så og oplevede på turen. Det er der kommet en masse flotte billeder og hyggelig læsning ud af.

Søndag

Hvad har vi set/oplevet?

Søndagen gik med at køre fra Egebjergvej til Gesunda, vi syntes alle sammen det var en lidt lang tur, men vi holdt humøret oppe. Vi holdt få og korte pauser undervejs.

Efter at have indtaget frokost, fik vi snoldet lidt i ”slikflyveren” – en gammel flyvemaskine, der er lavet om til en slikbutik. Hvis I ikke har besøgt denne, er den bestemt et besøg værd, og så ligger den lige på vejen.

Efter vi var landet i Gesunda, fik vi indlogeret os i hytter og på værelser. Det nye hus er så fint og enormt lækkert – det er nogle dygtige håndværkere vi har her på Granhøjen.

 

Hvad var særligt hyggeligt/sjovt?

Dagens højdepunkt var slikflyveren.

 

Dagens menu:

Frokosten bestod af hjemmebagte mini pizzaer og pølsehorn – det er helt perfekt at medbringe til turen, når man kan risikere at være sulten lidt på skift.

Til eftermiddag havde Frederik bagt nogle meget lækre chokolademuffins til os.

Apropos Frederik så må vi lige prale lidt: Vi har hjulpet Frederik med en skoleopgave og han har været til eksamen, hvor han fik 10 for opgaven, så vi er meget stolte af Frederik.

Aftensmaden indtog vi på MacDonalds efter stort ønske fra alle beboere.

Skrevet af: Solveig og Christina

 

Mandag

Hvad har vi set/oplevet?

Vi har været i Mora for at shoppe. Tobias og Lars gik sammen ned i byen og kiggede på butikker.

Tobias ledte efter sushi men fandt ikke noget der syntes at være interessant. Lars og Tobias fik kage, kaffe og smoothie at drikke på en cafe. Det var hyggeligt, vejret var godt og solen skinnede. De andre gik sammen. Mora er en fed by, fordi der er mange butikker og den er hyggelig. Tobias var en tur i Mora kirke. Kirken var ligesom alle andre kirker i Danmark.

 

Hvad har vi lavet hjemme i hytterne?

Nogen spillede Trivial Pursuit. Og vi lavede en god aftens mad. Jeg slappede bare af herhjemme.

 

Hvad var særligt hyggeligt/sjovt?

At besøge Mora igen. Flot natur her i Dalane.

 

Dagens menu:

Forret: lakseruller. Hovedret: kyllinger med tilbehør.

Skrevet af: Tobias

 

Tirsdag

Hvad har vi set/oplevet?

I dag har vi gået flere ture. Vi tog en tur til Rattvik og så udkigsposten, hvor man kunne se langt ud over landskabet og vandet. Det var højt oppe og ikke alle var med.
Derefter tog vi ud og spiste frokost på en 50’er diner, hvor vi fik burgere.
Efter frokost gik vi ud på molen, som gik langt ud i vandet. Vi snakkede en del på turen.
Da vi desværre ikke kunne finde det springvand vi ville se, tog vi i stedet til et vandfald. Det var en god lang tur, og vi fik gået meget. Vandfaldet var rigtig flot. Derefter tog vi hjem igen.

 

Hvad har vi lavet hjemme i hytterne?

Vi har snakket sammen. Vi har gået en lille tur. Derudover har vi også set tv og slappet af.

 

Hvad var særligt hyggeligt/sjovt?

Tunvir synes molen var bedst, fordi det var en rigtig smuk tur.

 

Dagens menu:

Morgenmad bestående af müsli, mælk, yogurt, kaffe, boller og frugt. Så fik vi frokost, som bestod af cheeseburgere, pommes fritter og Coca Cola. Det smagte godt. Aftensmaden bestod af laks, kartofler, grøntsager og salat. Frugt til aftenkaffen.

Skrevet af: Tunvir og Emma

 

Onsdag

Hvad har vi set/oplevet?

Vi har set kobberminebruddet. Vi har set møllehjul ned til skakterne til minen. Nogle var også i forskellige butikker og kigge. Man kunne for eksempel købe ting lavet af materialer fra kobberminen. Vi kiggede også ind et sted hvor de serverede hjemmelavet kaffe og kage, men vi gik hurtigt videre. Vi var ikke rigtig inde og kigge i museet, da det kostede for mange penge.

Så spiste vi frokost på Pizza Hut, og det var i nærheden af et storcenter på den anden side af Kupolen, i Borlänge. Vi fik buffet, hvor sodavand og softice var med, så det var pengene værd.

Så kørte vi videre for at se Science Center 2047. Der var nogle sjove ting man kunne lege med i udstillingen. Man kunne for eksempel tage hånden ind i en kasse og føle sig frem til, hvad der var indeni. Og så så vi en ting man også ofte ser i tivoli, en klo-maskine, hvor man skulle forsøge at fange nogle globusser – det var sjovt. Der var også et helt rum med Legoklodser. Så var der en robot-arm, som udførte forskellige kommandoer, alt efter hvilke knap man trykkede på og gjorde det med præcision. Så var der også en cykel, vi ikke rigtig vidste hvordan virkede. Vi kørte herefter videre til Hemköping, hvor vi handlede ind til aftensmad og morgenmad samt til os selv.

 

Hvad har vi lavet hjemme i hytterne?

Herhjemme har vi spist morgenmad, som Leif og Tobias havde stået for. Tina fik ymer til morgenmad, som hun købte i går og troede var mælk.
Så har vi slappet lidt af og set lidt tv. De fleste af os er udmattede her til eftermiddag/aften.

 

Hvad var særligt hyggeligt/sjovt?

Tina synes Pizza Hut var rigtig godt. Det var hyggeligt pga. maden, og fordi vi sad mere sammen. Og så fik hun købt en humørfingerring i Science Center butikken.

 

Dagens menu:

Morgenmaden bestod af hjemmebagte boller med ost og pølse. Så fik vi ost, mælk og juice samt yogurt og frugt.
Frokosten bestod af pizza-buffet, salatbuffet, samt drikkelse ad libitum og softice.
Aftensmaden bestod af forret af kyllingetotillas og hovedret af nakkekam med blomkål og sødekartofler.

Skrevet af: Tina og Emma