• granhøjens botilbud 107 egebjergvej går efteråret i møde og moster pærer
17. september 2018

Livet på Granhøjen har modtaget en lille efterårshilsen fra Egebjergvej:

Efterår på Egebjergvej

Efteråret er ved at sætte sit præg over det ganske land. Det erfarede personale og beboere på Egebjergvej i weekend. De gik nemlig i gang med at moste pærer i lange baner.

Louis kom på ideén, da han syntes det var synd at pærerne skule gå til spilde. Louis gik i gang med at samle pærer, hvilket inspirerede flere til at deltage. Så der var gang i køkkenet og fællesskabet på Egebjergvej.

Arbejdet gav anledning til gode snakke, grin og en god gang eftermiddags hygge med smagsprøvning af mosten.

Fryseren er nu fyldt godt op med most, som der skal nydes godt af henad efteråret. Så Egebjergvej byder efteråret velkommen med dets farver, smage og lune.

Christina, medarbejder på Egebjergvej, fortæller: ”Jeg lagde mærke til, at alle pludseligt kom til i køkkenet. Måske fordi det var hyggeligt og spændende. Der skete pludseligt noget nyt. Det sker ikke så tit, at vi er så mange samlet på én gang i køkkenet. Der var en særlig energi, som smittede af”.

 

Du kan også moste pærer. Kig forbi Egebjergvej, Hotel du Vest eller Nygårdens Gårdbutik, hvor du kan købe de lækre Clara Friis pærer.