• Livet på Granhøjen Egebjergvej
2. februar 2018

Indblik i Livet på Granhøjen

Vi har sat et nytårsforsæt, som agter vi at holde i år. Vi vil gerne have endnu mere af livet på Granhøjen ind på denne side, og derfor vil vi i løbet af 2018 tage på besøg i alle Granhøjens bosteder, når de på skift tager os med på en rundtur derhjemme eller med på tur ud i den store verden.

Vi starter med at træde indenfor på Egebjergvej, hvor billederne giver en indsigt i beboernes hverdag.

 

Egebjergvej fortæller:

  >> På Egebjergvej hjælpes vi alle ad om de ting, der skal klares i dagligdagen – så vi har alle en tjans i forhold til rengøring og madlavning i løbet af ugen. Det er fordelt så vi alle har en maddag, hvor man laver mad til resten af huset.

Vi tænker meget over, hvad vi spiser og drikker, så vi spiser meget grønt og drikker masser af vand – ligesom Lars på billedet. Ahhh, det er godt.

Så er der jo det med de huslige pligter – her har vi fanget Solveig i et smil, da hun var færdig med opvasken. Og Tunvir giver den gas med rengøringen.

Vi laver mange ting sammen. Vi tager bl.a. på planlagte gåture – på billederne er det Tobias og Louis I kan se fra en tur langs ved stranden ude ved Skansehage. Det var en god og lidt kold tur.

Egebjergvej er et sted, hvor vi har ro og kan hygge sammen og hver for sig. Vi tager hensyn til hinanden, og her bliver man som regel mødt med stor forståelse, hvis nogen ind imellem har en dårlig dag.

Om aftenen laver Tina en bakke klar med kaffe, te osv. som vi hygger med foran fjernsynet.

Vi har husmøde hver tirsdag hvor emner som er aktuelle bliver taget op: Det er som regel en snak om den kommende madplan, men for nylig har vi f.eks. også talt om rygestopkursus.

Hver tirsdag tager Egebjergvej til Tjørneparkens køkken og spiser aftensmad, hvor der også er beboere fra nogle af de andre bosteder i Granhøjen, som det altid er hyggeligt lige at hilse på.

I weekenderne er der planlagte aktiviteter såsom gåture, og de fleste foretrækker at slappe af.

Hvert år planlægges der ferietur. Sidste år var vi i Marielyst sammen med Granhøjens andet botilbud Grundtvigsvej, hvilket var en stor succes, så det skal vi igen i år.”

 

Vi har tidligere talt med Lars og Louis fra Egebjergvej om deres glæde for løb – det kan du læse om her.

Du kan også læse om skituren, og hvordan Lars har fået tilnavnet “Snow Beard”.

 

Næste indlæg om livet på Granhøjen kommer fra Rørmosen, som vi tidligere har besøgt for at tale med Maja om hendes fotografering og Kalinka, Susanne og Michelle i forbindelse med julen og de traditioner, de hyggede med i november og december.