• Granhøjen holder mortensaften (2) fællesskab og socialt samvær
13. november 2018

Mortensaften på Rørmosen

Vi har fået en hilsen fra afdelingsleder Maj-Britt, som var inviteret med på Rørmosen til en hyggelig lørdag aften:

“Når beboere og personale går i køkkenet på Rørmosen, så sker der ting og sager.

Og lørdag den 1. november stod menuen på andesteg i anledning af mortensaften.

Idyllen på Rørmosen blev kun større, da man mødtes med duften af and, et flot dækket bord, og det smukke lys som lyser Rørmosen op i den mørke tid.

Stemningen var høj, og maden var der lavet masser af. Så meget at der sagtens kunne være plads til lidt flere.

Derfor inviterede vi dem fra Skovgården og Granhus til bords. Der var masser af grin og mætte maver.

En mandel skulle også findes, så der blev spist ris à l’amande i lange baner.

Henrik blev vinderen, og delte ud af gevinsten.

Det særlige ved denne aften var at være samlet om noget fælles og deles om noget fælles. Det er på denne måde vi føler og oplever vi hører til, og vi hører sammen.- for lykken bliver aldrig mindre af at blive delt.

Tak for en dejlig aften fra alle på Rørmosen.”