8. november 2017

Halloween på Granhus – en aften i uhyggens og hyggens tegn

KREA, det kreative værksted som ligger på Granhus i Annebergparken, var allehelgensaften rammen om den årlige Halloweenfest, hvor alle bosteder og Skovhus Privathospital var inviteret.

Alle de indbudte bosteder havde hver en ret med til buffeten. Bordene var dækket og der var pyntet op med spindelvæv, edderkopper og græskar.

Det var en hyggelig aften, hvor vi i ro og mag fik god mad, hyggede os og snakkede om forskellige ting.

Nogle af vores sangere havde arrangeret underholdning. Maja startede med at synge en sang, herefter sang Alex 2 sange, hvoraf han selv havde skrevet den ene.

Nogle kom udklædt – andre ikke. Titlen for årets bedste udklædning gik til Maja og Kalinka.

Vi takker for en super hyggelig uhyggelig aften.