8. juli 2019

MATOR og Regnbuegården – Per på pletten

Foto, skrevet og fortalt af Per Hougaard Sørensen

MATOR er en forkortelse af Maria og Tor, som er børn af Grete og Torsten, som er Granhøjens forstanderpar.

MATOR er Granhøjens håndværker-del, som sætter Granhøjens huse i stand og holder dem ved lige. Der er smede, vvs-mænd, elektrikere, murere, tømrere, malere og gartnere. Jeg har interviewet Mathias Borup, som er bygningsmaler, og som har været på Granhøjen i 20 år. Han har været maler i 11 år og har været udlært i 7 år. For øjeblikket maler han kontorbygningen på selve Regnbuegården.

Det største projekt han har lavet, var på Blindestræde 1 i Holbæk. Han fortæller desuden, at MATOR er et entreprenørselskab, og at Mohamad fra Twillingegården er murerassistent. Mathias er glad for at være her.

Så har jeg endvidere snakket med 3 medarbejdere fra MATORs kontor på Kogeriet, og jeg startede med Ghita, som er bogholder og har med regnskab at gøre, og hun har været her i 17 år. Hun betaler regninger og sørger for at få pengene hjem.

Så er der IT-supporterne Kim og Christian, som sørger for, at computere og telefoner fungerer. De sørger også for, at alle kan gå på nettet, og at alle programmer fungerer. Lige nu er de ved at udskifte telefonsystemet.