2. oktober 2019

Når mirakler sker  – Anne Maries fortælling

Anne Marie Illum er 45 år og bor på Det gamle kogeri. Anne Marie blev uddannet frisør i 1997. I år 2017 blev Hun førtidspensionist. Livet som førtidspensionist skulle nu give mening, og der skulle males nye meninger i livet.

Inden Anne Marie flyttede ind på Granhøjen, boede hun på få kvadratmeter på et andet bosted og for at finde meningen med livet, begyndte hun, egentlig først som tidsfordriv, at tegne.

Det greb om sig, og Anne Marie begyndte at lave alle former for kunst. Anne Marie fortæller, at det var for at glemme tid, sted og tankerne om livets små og store udfordringer som gør, at hun i dag ikke kan være på arbejdsmarkedet.

Med tiden har Anne Marie fundet sin streg i kunsten og har derigennem udviklet selvindsigt og identitet. Anne Marie fortæller, at det at male har reddet hendes liv: ”Det giver så meget glæde, og mest af alt en grund til at stå op,” fortæller Anne Marie og fortsætter: ” Det vigtigste er ikke, hvad meningen med at male er, det er vigtigt bare at slippe kontrollen og drømme om en dag, hvor jeg kan blive en kendt kunster.”

Den 17.09.19 fortæller Anne Marie at ‘miracles happen’, hendes bønner er nemlig blevet hørt. Anne Marie er blevet godkendt af Lauritz.com som ny kunster på auktion. ”Det er meget spændende og vildt,” fortæller Anne Marie.

Anne Maries fortælling giver et billede af, når man står ved det, som giver mening i livet, så sker der mirakler, som baner vejen frem til håb og drømme.

Vi ønsker Anne Marie tillykke og al held & lykke med auktionen af hendes flotte billeder.

Du kan allerede nu se og byde på et af Anne Maries billeder på Lauritz.com.