22. juni 2020

Lørdag den 13/6 2020 var jeg oppe på Nygården, da jeg skulle købe gaver til to ældre damer, som bor i Nordsjælland. Jeg købte fin håndsæbe til dem. Jeg var også rundt og se hele Nygården og Kirsebærhaven.

Julemandens hus var nu flyttet ned ved siden af gedefolden, hvor den gamle mejetærsker står, som børnene kan gå op i. Jeg hilste også på Nini og et ægtepar, som i weekenderne gør gamle møbler i stand. De sliber og maler gamle møbler, så de bliver som nye. Jeg hilste desuden på to af kattene; nemlig Leo og Zeus. Leo er rødstribet, mens Zeus er rød/hvidbroget. Der er også en trefarvet hunkat, som hedder Afrodite.

I Kirsebærhaven er der følgende dyr: heste, ponyer, geder, gæs, påfugle, moskusænder, løbeænder, høns og kaniner. Så er der legeplads med guldgraver, dåsekast, sandkasse, legetøj, gynger og rutsjebaner. Desuden var der kommet et nyt sørøverskib og et par nye legeting.

Ægteparret, som gør møbler i stand hedder for øvrigt Charlotte og Arli. De står inde i den store sorte hal, hvor man kan købe de fine møbler. Derefter kørte jeg hjem.

Skrevet og fortalt af Per