2. juli 2019

Per på pletten: Dyrebørn på Nygården

Foto, skrevet og fortalt af Per Hougaard Sørensen

1. juli var ”Per på pletten” på Nygården og fotografere de nye dyrebørn. Der var kommet moskusællinger, løbeællinger og 4 påfugleunger.

Ud over dem er der heste, geder, kalkuner, gæs, kaniner, katte, høns og selvfølgelig de voksne moskusænder, løbeænder og påfugle. Engang var der en papegøje inde i gårdbutikken, som hed Andrea, men den er nu kommet ud til én, som har mange papegøjer, hvor den er faldet godt til og fået en mage.

Medarbejderne var ved at gøre klar til, at skolebørn nu har sommerferie, og så bliver der mange aktiviteter; såsom ponytrækning, snobrødsbagning, dåsekast, gynger, ny rutsjebane, sandkasse, andedam og en masse legetøj.

Nygården og kirsebærhaven har lukket mandag og har åbent øvrige ugedage. Gårdbutikken er åben 10-16 og kirsebærhaven er åben 10-15. Kirsebærhaven er der hvor dyrene, legepladsen og aktiviteterne er.

Alle er velkomne og god fornøjelse!