21. august 2019

Per på pletten: På sommerferie

Foto, skrevet og fortalt af Per Hougaard Sørensen.

Lørdag den 20/7 begyndte min sommerferie, og denne dag holdtes en sommerfest i bofællesskabet på Grundtvigsvej.

Næste dag var jeg ude og køre i veterantog fra Nykøbing Sj. til Asnæs og tilbage igen, og dagen efter, tog jeg et lille smut til Århus med den nye Molsfærge; ”Express 4”.

Jeg var hjemme og besøge min mor i en uge, hvor jeg hjalp hende med havearbejde. Vi var også ude og se Vemmelev Kirke og Hemmeshøj Kirke.

En af dagene besøgte vi min mors veninde og så nogle brune labradorhvalpe; 1 tæve og 5 hanner.

Torsdag den 1/8 var jeg ude og se følgende kirker i Odsherred: Hørve, Vallekilde, Vallekilde korskirke og Fårevejle kirke, hvor Jarlen af Bothwell ligger i en sarkofag i krypten under kirken. Til sidst var jeg også inde og se Nørre Asmindrup kirke.

Det var, hvad jeg oplevede i min sommerferie.