12. juni 2019

Per på pletten: Pinsebasar på Nygården

Foto, skrevet og fortalt af Per Hougaard Sørensen. 

Lørdag og søndag i pinsen var der pinsebasar på Nygården ved Nykøbing Sjælland. 

Lørdag den 8/6 mødte jeg op kl 10:00 med mit kamera og pressekort. Alle var ved at gøre klar ved boderne. 

Jesper gjorde klar i pølsevognen i hallen med lækre burgere med pulled beef. Gruppen ”Juicy Jazz” var ved at gøre klar i musikteltet med trommer, guitar, kontrabas og saxofon. Marie, som engang boede på Granhøjen og arbejdede i Nygårdens gårdbutik, stod i en bod med sin mor og solgte flotte sten, som de selv havde malet. Jeg hjalp Anne-Marie med at rulle en presenning op på hendes bod, hvor hun solgte pyntegenstande som for eksempel en udtjent fladskærm hvor der var på-klæbet fine sten og metalting. 

Jeg gik og fotograferede al ting, og netop som jeg stod og fotograferede ”Juicy Jazz”, hørte jeg pludselig min mor kalde på mig! Hun var kommet herop og havde sin veninde og hendes barnebarn med. Det var en glædelig overraskelse. Vi gik rundt og så det hele, og vi fik burger, kaffe, te og kage.  

Ca. kl. 15:30 kørte jeg hjem igen. 

Søndag pinsedag: 

I dag mødte jeg igen kl 10:00, og det var flot solskinsvejr. Jeg fotograferede igen, og så kom jazzgruppen ”Pino and the peanuts”. De var 4 mand, som spillede på trommer, kontrabas og keyboard, og den 4. sang. 

De var utrolig flinke, og den ene hed Per ligesom mig. Dem fotograferede jeg, og den ene musiker gav mig tommeltotten! 

Jeg bagte også snobrød den dag, og den dag var snobrød gratis. Senere spiste jeg en burger, chokoladekage og drak te og Pepsi max. 

Jeg kørte hjem lidt over 15. Det var alletiders weekend.