• Granhøjens botilbud paragraf 108 Elmegården på tur til bakken sommerferie
30. juli 2018

Hej Livet på Granhøjen!

Elmegården har været på Bakken! Vi havde en rigtig god, varm og solrig dag! Det er var hyggeligt, at opleve stemningen, gå rundt og kigge og se Korsbæk, hvor der kom skuespillere, det syntes vi alle var rigtig sjovt. Vi fik prøvet en masse forlystelser, de fleste af os kunne dog godt mærke, at vi ikke er helt unge mere 😊 Vi spiste frokost hos Oscars Bøf, hvorefter vi prøvede den Gamle Rutsjebane, inden vi gik mod Ølgod, hvor der var storskærm med landskampen Danmark mod Frankrig  ( det var tydeligvis en som ikke går op i fodbold, som havde planlagt Bakketur på denne vigtige kampdag 😊)  Det var både hyggeligt og sjovt, at se kampen sammen med en masse andre fodbold fans!  Vi fik kolde tiltrængte sodavand, mens vi heppede og lod os rive med af stemningen. Da kampen var slut gik vi mod udgangen, hvor vi prøvede flere forlystelser på vejen – til sidst vandrutsjebanen, hvor vi blev meget våde – men hold nu op, hvor vi både skreg og grinede. Vi sluttede dagen af med en is inden vi igen kørte hjemad efter en lang, sjov og hyggelig dag på Bakken.

MVH Elmegården