12. februar 2020

REBOA Granhus er flyttet til Fyrrehus

Efter en gennemgående istandsættelse er Fyrrehus i Annebergparken blevet klar til indflytning, så nu er hele REBOAs afdeling i Granhus flyttet. 

Utroligt hvad rengøring og en gang maling kan gøre – Da vi første gang så Fyrrehus, hang malingen i flager ned fra lofter og vægge, der var plader for vinduerne og alt virkede bare slidt og gammelt. 

Men nu – efter håndværkere, beboere og hjælpsomt personale har været i gang, så er der blevet rigtig flot og hyggeligt på Fyrrehus. 

Stort set hele 1. sal er blevet malet, vandskader udbedret, der er trukket nye elkabler og gjort klar til fibernet. 

Skolestuen har fået et dejligt, stort og lyst lokale i den ene ende af etagen, og i den anden ende har frokoststuen og sy-værkstedet fået rigtig god plads. Derudover er der blevet plads til mødelokale, kontorer til sagsbehandlere og ledere, og Maj-Britt har fået indrettet sit helt eget terapi-rum. 

Der er dog stadig lidt der mangler at blive lavet færdigt, bl.a. vinduerne skal ordnes og males, der skal laves fotostudie og den store mødesal skal males. Men håndværkerne arbejder på sagen. 

Har I endnu ikke set, hvor flot det er blevet, så kig forbi. Der er altid kaffe på kanden og tid til en rundvisning.