• Lars 20 år på Granhøjen - botilbud specialpsykiatrisk behandling
4. juni 2019

Reception for Lars’ 20 år på Granhøjen

Per var naturligvis på pletten til Lars’ 20 års jubilæum på Hotel du Vest mandag 3.juni 2019 sammen med alle de andre gæster, der kom forbi for at fejre Lars.

Per på pletten:

Lars Munchs 20 års jubilæumsreception på Hotel du Vest

Mandag den 3/6 2019 holdt Lars Munch 20-års jubilæum på Granhøjen, og denne reception holdt han kl. 13:00 på Hotel du Vest, hvor blandt andet Lars’ mor, stedfar, bofællesskabet Egebjergvej og Granhus var med.

Vi fik kaffe, te kage og sodavand. Lars fik en lille håndfuld gaver. Granhus gav ham chokolade og kaffe, og Egebjergvej gav ham en pibeholder.

Skrevet og fortalt af Per Hougaard Sørensen den 3/6.

Du kan også læse denne artikel om Lars, som er skrevet forud for jubilæet.

Den rare mand Lars

Vi bringer her lidt uddrag fra den tale, Christina fra Egebjergvej holdte for Lars til receptionen:

Dagen hvor vi fejrer, at du i lørdags den 1. juni har været en del af Granhøjen i 20 år – det er der ikke mange, der før har kunne fejre.

Jeg ved godt, at jeg fik opgaven at skulle skrive en tale til dig, men som alle her på Granhøjen også ved, gør vi meget ud af fællesskabet og det at løfte i flok.

Derfor har jeg også valgt ikke at skrive denne tale helt på egen hånd…

Jeg startede derfor med at spørge alle beboere på Egebjergvej:

Tænk på Lars – og hvis du lige nu skal beskrive Lars med få ord, hvilke ord ville det så være?

Det kom der følgende ord ud af : Venlig, Munch, pibe, kammerat, hyggelig, sjov, sød, flink fyr, langt skæg, murer, grill og god mad.

Men særligt et ord går igen en del gange: Det er ordet rar.

Vi prøvede derfor at google dette ord, for at prøve at finde på noget klogt at sige.

Vi fandt det i den danske ordbog, men… det kom der dog ikke det store ud af.

Og alligevel… ved opslaget i ordbogen hæftede vi os ved eksemplerne under betydning.

Der stod :

jeg ville så gerne, at de skulle være rare over for hinanden og ikke altid småskændes

og

atmosfæren var endnu rarere end den plejer – fordi vi tog os tid til os selv og hinanden.

Vi kiggede på hinanden og sagde næsten i kor – det kunne Lars godt have sagt!

Lars, du holder nemlig af når der sker lidt, når vi tager os tiden til hinanden og skaber den gode stemning sammen.

Beskæftigelse er jo også en stor del af det at være på Granhøjen.

Da jeg stiller dine kollegaer samme spørgsmål som beboerne på Egebjergvej, fik jeg følgende ord: Glad, godt humør, humoristisk sans, altid hjælpsom, god kollega, kan sige fra, fleksibel – hjælper hvor der er brug for det, passer sin beskæftigelse og laver et flot stykke arbejde.

Lars er sådan lidt servicemanden – når vi er i Sverige at arbejde, så er det Lars der gerne bager morgenboller, laver kaffe – jah… faktisk sørger for et veldækket morgenbord, hver morgen vel at mærke – noget alle håndværkere der deltager sætter stor pris på.

Jeg må sige, jeg synes, at det er fine ord at få med på vejen.

Det plejer ikke at være svært at finde noget at fejre, for små ting kan også være store ting.

Men er der ikke lige noget at fejre, så kan Lars altid liiiige finde på noget at fejre eller foreslå at fejre noget på forskud – f.eks. en fødselsdag.

Som dengang, hvor du fortæller, at når du runder de 47, så vil du gerne invitere hele bostedet på buffet på Restaurant Anneberg, med drikkelse og hvad der ellers hører til.

En kollega spørger ind til om det ikke er lige festligt nok, og om mindre ikke kan gøre det, når nu det ikke er rund fødselsdag?

Du fortæller, at det syntes, du bestemt ikke, for… du syntes, at sammentræffet mellem din alder og din skostørrelse – altså 47 – det sker kun en gang, så det må fejres med det hele.

 

Her på Granhøjen er der ikke så lang fra øverst til nederst, fra hotellet til Egebjergvej og fra kaffe til kop.

Derfor kender ledelsen også dig og de var heller ikke lang tid om at svare, da jeg spurgte dem.

Deres ord var følgende: Glad, hjælpsom, pligtopfyldende, hårdtarbejdende god til grill og mad, kulturbærer, ved vi løfter i flok, er med til at lære nye op, hensynsfuld, øje for detaljer, venlig, høflig, imødekommende, humør, naturmenneske, deltagende, elsker fejringer, opmærksom og betænksom.

Alle nævnte faktisk ordet: Omsorgsfuld og kaffe.

Omsorgsfuld betyder, at man bestræber sig på at opfange og tilgodese de andres behov og interesser.

Jeg tænker, at de har så ret.

Du opfanger hurtigt, hvordan andre omkring dig har det, og lægger mærke til om de har brug for noget.

 

Så var der lige det der med kaffe…

Du tilbyder gerne en kop og elsker en snak over kaffen.

Skulle ens helbred skrante lidt, eller skulle man være lidt træt først på aftenen, kommer Lars ofte trissende med en kop kaffe, som serveres med ordene, ”du kunne godt ligne en, der trænger til en kop rigtig god kaffe” – her mener Lars en af dem med koffein.

 

Relationer er også det, vi snakker meget om her på Granhøjen.

Lars, du formår at danne relationer, også at bevare dem.

Derfor har jeg også måtte søge ord uden for Granhøjen.

Et par af mine tidligere kollegaer har svaret med følgende ord: Hyggelig fætter, rar fyr, retfærdig, arbejdsom, vil gerne gøre tingene rigtigt, værkstedshygge og så kan han savnes.

 

Når noget skal kunne savnes,

skal det først have kunne gøre indtryk,

for at have sat aftryk

og det må du have kunne med din str. 47 og smil på læben –

eller var det rynket pande og kiggen over brillen?