14. august 2019

Sommerfest på Grundtvigsvej

I juli holdte Grundtvigsvej deres efterhånden traditionsrige sommerfest med pårørende.

”Det har i mange år været sådan, at vi før festen hjælper hinanden med at lave maden, dække bordene og grille pølserne. Ligesom vi gør i hverdagen på bostederne, hjælper vi hinanden og får en god oplevelse ud af at gøre tingene sammen.”, fortæller Christian fra Grundtvigsvej.

Alle fremmødte til festen bliver delt op i mindre grupper og får udleveret forskellige opgaver, det kan f.eks. være at lave kartoffelsalaten, dække bord osv.. Mange af de pårørende kender jo nok dem, der er på Grundtvigsvej, men for manges vedkommende er sommerfesten og den årlige julefest, hvor alle de pårørende er samlet på en gang. Derfor går snakken også lystigt, når alle skal opdateres på, hvad der er sket det halve år siden sidst de sås.

På Granhøjen har vi stort fokus på at invitere de pårørende indenfor i hverdagen og til særlige begivenheder. Det er der flere gode grunde til: Når vi ses til arrangementer er der tid til hyggesnak, som måske kan blive glemt i en travl hverdag. Det giver også beboerne en god mulighed for at vise deres pårørende en del af deres liv, som de nok hører meget om.  Og så er det bare en rigtig hyggelig dag for os allesammen.

Størstedelen af pårørendegruppen på Grundtvigsvej har efterhånden kendt hinanden i 20 år, og derfor kender de hinanden rimelig godt på trods af, at de kun mødes de to gange om året. I år var der også to 25-årsjubilarer og en 20-årsjubilar. Disse blev fejret med en anerkendelse, hvor der blev nævnt nogle særlige kvaliteter om dem foran alle, som efterfølgende leverede en klapsalve. Alle jubilarerne blev derefter fejret af alle, der deltog i sommerfesten.

”Vi på Grundtvigsvej går allerede nu og glæder os til tredje lørdag i november, hvor vi skal afholde vores årlige julefest. Den bliver mindst lige så sjov og hyggelig som vores sommerfest.” fortæller Christian til slut.

 

Per på pletten

Per var på pletten denne dag og han tog nogle fine stemningsbilleder, som du kan se i galleriet øverst. Han satte også nogle ord på dagen;

Lørdag den 20/7 2019 afholdtes den årlige sommerfest på Grundtvigsvej i Nykøbing Sjælland.

Festen startede kl. 12:00, og der var følgende medarbejdere: Mie, Marianne, Ole og Christian. Af beboere var der Kristin, Susanne, Mette, Tom, Johnny, Karsten, René og mig (Per). Der var desuden Kristins bror og hans kæreste, Susannes forældre, Toms mor og hendes mand, Karstens far og hans kæreste samt min mor og moster.

Først fik vi en lille velkomst-drik og Mie holdt en velkomsttale.

Så begyndte vi at lave mad. Vi skar grøntsager ud i massevis, og jeg skar tomater ud i både. Ellers gik jeg rundt og fotograferede de andre, mens de lavede maden. Ole, Christian og René stod for at grille bøffer og pølser. Min moster fik æren at tage den varme flæskesteg ud af ovnen. Og det var rigtig lækker mad. Vi drak sodavand og hyldeblomstdrik til.

Efter vi havde spist, så var der lagkage, kaffe og sodavand.

Mie uddelte gaver til 3 beboere: Tom og Susanne havde været på Granhøjen i 25 år og Karsten i 20 år! De fik hver en dyne og sengetøj. Det var en meget fin fest!

Skrevet og fortalt af Per Hougaard Sørensen.