Tekst: Simon
Jeg var kommet en anelse for tidligt af sted, så jeg var kommet ind til Hovedbanegården lidt over klokken ni. Så jeg blev nødt til at vente en rum tid i hjørnet af Rådhuspladsen indtil omtalte Boghal åbnede, hvilket den gjorde klokken ti om formiddagen. Lige da den åbnede hørte jeg min mors stemme kalde på mig bagfra, jeg drejede rundt og tog imod hende med et strålende humør. Jeg ser altid frem til vores byture og til disse anledninger, får jeg altid lommepenge med af min kontaktperson. Vi plejer at finde frem til et beløb sammen, og grunden hertil er, at jeg får støtte til at administrere min økonomi, så jeg omgår mine penge med omtanke.
Her i lørdags indtog jeg, som det første led i min københavnertur sammen med min mor, velvilligt Politikens Boghal med et overmod, der røbede min iver og blussende begejstring, som trådte i funktion, hvilket den jo gør hver gang jeg indfinder mig i dette slaraffenland.
Jeg havde forberedt mig inden mit gensyn med boghallen. Min målrettethed i første omgang kredsede om den omfattende science fiction-bog af forfatteren Frank Herbert, Klit, i serien Dune, som var tilgængelige på både dansk og engelsk. Absolut seriøs læsning. Nu betragtede jeg bogen minutiøst og dvælede grundigt ved opsætningen. Jeg nikkede godkendende, den tiltalte mig. Jeg havde stillet den til side på skranken og gik herefter direkte hen til den sektion, hvor de skønlitterære klassikere befinder sig.
Jeg tog en George Orwell bog frem, som jeg havde set mig lun på, men fandt så en anden og mere dragende bog, som kaldte mere på mig end førnævnte. Der er her tale om Franz Kafkas besynderlige roman: Slottet, som jeg faktisk startede på som den første, da jeg var kommet hjem til mit bosted og var faldet lidt til ro, pakket ud og gjort ved.
Det er ikke utænkeligt, at jeg foretager en dybdegående redegørelse om Kafka-bogen i bred forstand.
Jeg endte med at købe to bøger i hallen og det var dem, som jeg omtalte lige før: Herberts Klit (serien Dune) og Franz Kafkas mesterlige roman Slottet.
Herefter gik vi ind i den dejlige botaniske have og fandt en bænk hvor vi satte os ned. Mor havde taget the med, som vi drak der i haven og dertil røg vi lige en god cigaret. Hertil tog vi mine nyindkøbte bøger i betragtning.
Bagefter gik vi ud af haven og faldt over en gårdbutik, som havde tilknytning til sten-museet. Den var interessant og mindede lidt om Tessies ædelstenforretning, som har sin beliggenhed i Fiolstræde (Nørreport).
Jeg købte en funklende lille sten til bukselommen, som har et forunderligt skær, når den bliver udsat for alskens lys. Det chakrapunkt, som den stimulerer, er det tredje øje chakraet som er midt i panden. Derudover fremmer den ens visionære kvaliteter.
