Af Simon
Del 1
Bengalibugtens vogter og forsvarende legende, Fantomet, fik en dag et vink om en patrulje, som ville hærge de skove, som var Fantomets fædrene jord. Deres mission var at
finde den store skat, som lå gemt i grotten et sted, kun indviede kender til. Noget tydede på, at de havde fået en efterretning af en ukendt kilde, som vidste nærmere besked om denne rigdom. Det foresvævede ”Ånden der vandrer”, at de ville sætte i land ved midnatstid for derved at undgå opmærksomhed, men Fantomet var snu. Han satte sit beredskab i funktion, bestående af krigeriske junglemænd, bare for en sikkerheds skyld, selvom han til fulde vidste, at ingen opgave var for stor til at han ikke kunne håndtere det egenhændigt. Tiden ville dog afsløre store rædsler, som Bengalibugtens beskyttere aldrig havde forudset. ”Vogteren af det østre mørke”, smilede eftertænksomt. Han ville standse de dystre styrker tidsnok til at give dem deres værste overraskelse. Han vidste,
at uvedkommende skattejægere, der havde til formål at bemægtige sig den fortryllede jungleskat ikke kom derfra i god behold. Det siges, at dem, der agter at stjæle den storslåede skat, ikke slipper godt fra det uden at erfare junglens vrede. Junglens guder vil ufortøvet nedkalde en forbandelse over disse fribyttere så slem, at det overgår enhver forstand. De fordømte kræfter lod sig ikke skræmme af kejserens advarsel om den forhindring, der bestod i at Fantomet under ingen omstændigheder ville overse deres forbryderiske forehavende. Kejserens øjne glimtede forventningsfuldt. ”De vil sande deres værste undergang,” tænkte han og sendte en tanke til ”Ånden der vandrer”, som han stolede fuldt og fast på. ”Ingen måler sig med junglens sande vogter. Han er kommet for at blive.”
Men der var en hage ved det. Det ville vise sig, at Fantomet ville komme ud for en prøvelse
så enorm i og med, at de onde styrker havde Fantomets ærkefjende med, som kendte alt til urskovsvogterens svagheder. Nu var tiden inde til det største opgør Fantomet endnu havde været udsat for. Fantomet startede med at rådføre sig med junglens guder, som kvitterede med at sende alle deres overjordiske energier til ham for derved at velsigne ham på hans store opgave, som ville udvide junglens historik markant. Den sejrsvante storhed fik en åbenbaring i god tid; ”nå, så de er i ledtog med min værste skræk, underverdenens ukuelige mester. ”Noget siger mig, at dette her kommer til at blive meget slemt”, sagde han til sig selv og junglens dyr gøs ved denne ytring.
FORTSÆTTES I NÆSTE NUMMER
Godkendt af Bulls
