Fantomet afviklede det første angreb med en elegant håndvending. Den næste angriber blev onduleret med samme overskud, hvilket bevirkede at de bagvedstående krigere, fik en forsmag på, hvad de havde i vente.
”En garde!” udbrød den fægtende vover, som netop lige havde udset sin første chance til at flænse helten. Nu stod dysten mellem fægteren med de blodskudte øjne og vor helt,
junglens frelser, som ikke lod sig ryste af denne udfordring, selvom det umiddelbart nok kunne se temmelig vanskeligt ud. Denne modstand, som Fantomet nu var oppe imod, havde en sværhedsgrad på omtrent syvogfirs procent, så derfor kan I vel nok gætte jer til, at vor helt havde stort møje med dette udfald.
Det første susende ryk kom uventet og strejfede Fantomets dragt, så der kom en lang rift.
Nu blussede vor helts vrede op til lidt under syvogtres procent, men med store anstrengelser fik Fantomet langt om længe overvundet faren. Nu indfandt Fantomets krigere sig på slagmarken beredte på det værste, men det viste sig, at den truende modstand havde forladt området og tilsyneladende fortrukket sig. ”Barnemad,” lo vor helt med rette. ”Vi fik nok givet dem tørt på” indskød en sidemand.
Skovens idyl var nu genoprettet, men en ting er sikkert, Bengalibugten er aldrig noget sikkert sted. Heller ikke for en tegneseriehelt med blå dragt.
Godkendt af Bulls
