Beskæftigelse på Granhøjen
9. april 2017

Et job der giver noget igen

Uanset om det regner eller isnende koldt trækker Rasmus hver morgen de store gummistøvler på. Gederne på Dalhøjgård skal passes. Og det er Rasmus’ job. Et job han ikke ville undvære. For jobbet giver ham noget igen.

 

>> ”Bare gå med ind. De gør ikke noget,” siger Rasmus, da vi træder inden for i folden,
hvor gederne går og nyder livet. <<

Og Rasmus har helt ret. Det er nok de mest tamme geder, man kan møde. Hurtigt står en ged og vil kløs bag øret. Og den bliver ved.

For en uge siden kom et nyt kuld gedekid til verden på Dalhøjgård. Vi besøger Rasmus, mens de små kid er helt spæde og allerhelst vil være omkring deres mor. Rasmus var med, da de læmmede, som det hedder, når geder føder et kuld. Det har han været hver gang de sidste syv år, hvor han har haft jobbet med at passe gederne på Dalhøjgård.

”Jeg har prøvet flere forskellige jobs, mens jeg har været på Granhøjen. Blandt andet murer og tømrer. Men det her job er det bedste, jeg har haft,” siger Rasmus, mens vi går rundt i folden på en lidt råkold forårsdag.

”Jobbet giver mig så meget igen. Jeg kan se, at mit arbejde giver mening. Dyrene trives, og de giver mig så meget tilbage. De er jo utrolig kærlige og givende,” siger Rasmus.

Gederne skal gøres tamme

Ud over at sørge for mad og vand til gederne ligger der også et stort arbejde i at arbejde med at gøre gederne tamme.

”De første uger skal de have lov til at være for sig selv sammen med deres mor. Vi må godt tage dem op, men ikke for længe. Så først efter et par måneder kan vi begynde at arbejde med dem, så de bliver tamme. Vi skal bruge tid sammen med dem, kæle dem og være sammen med dem, så de vænner sig til mennesker. Så når de kommer ned på Nygården er de helt tamme og vil meget gerne kæles og klappes,” siger Rasmus.

Alle geder har navne. Men selvom man får et tæt forhold til dyrene ved at passe dem dagligt, så har Rasmus lært, at man ikke skal knytte sig for tæt til dyrene.

”I starten blev jeg ked af det, når nogle af dyrene døde, eller vi måtte slagte nogle. Men man vænner sig til det.  Det er man nødt til. I dag betyder det ikke noget. Sådan er det. Man kan ikke lade sig påvirke af det. Det sker, at ikke alle overlever en fødsel, og ind i mellem skal vi slagte nogle af vores dyr,” siger Rasmus.

Nye gedekid på vej

Om få dage kan Rasmus og de andre på Dalhøjgård vente flere små kid, når Amalie og Amanda læmmer. En ged er drægtig i fem måneder.

>> ”Der går lige nogle flere dage,” siger Rasmus.<< 

Han har efterhånden fået en del rutine i at være med, når gederne læmmer, men oplevelsen er lige stor hver gang.

”Det er altid spændende, hvordan de ser ud. Det er slet ikke sikkert at de ligner deres mor. Og så er det spændende, hvor mange, der kommer, og hvordan de har det. Så vi glæder os,” slutter Rasmus.

 

Se også hvad Dan siger om hans arbejde på Granhøjen…