STU og beskæftigelse på Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling REBOA Rehabiliterings og aktivitetscenter
21. november 2018

Nu tror jeg på mig selv

For lidt over seks år siden ramlede tilværelsen for Christoffer. Et misbrug af hash og stoffer voksede, og Christoffer måtte til sidst kaste håndklædet i ringen og bede kommunen om hjælp. Han flyttede ind på Granhøjen og begyndte her en lang rejse mod det liv, han i dag er klar til som uddannet tømrer og egen lejlighed.

”Jeg har altid vidst, at jeg ville være tømrer. Lige fra da jeg havde sløjd i skolen. Jeg har bare ikke troet, at jeg kunne gennemføre en uddannelse. Men med den opbakning, jeg har fået her, så er det lykkedes,” siger Christoffer, der for få uger siden bestod sin eksamen med et 10-tal i afgangsprøven og kunne skifte titlen som lærling ud med titlen som tømrersvend.

Vejen dertil begyndte i 2012 på Dalhøjgård, som er et af Granhøjens bosteder. Her skulle han bo og være med til at passe dyrene på minilandbruget. Efter et kort ophold på Dalhøjgård kom han til Twillingegården og var her med til at passe landbruget.

”Det sagde mig ikke noget at skulle passe dyr, så efter noget tid kom jeg ud i beskæftigelse sammen med håndværkerne. Her begyndte tankerne om, at jeg måske kunne komme i lære som tømrer,” fortæller Christoffer, der dog først skulle bevise, at han var klar til at komme i lære.

”Jeg skulle holde mig clean i et helt år. Jeg skulle bevise, at jeg kunne passe mine ting og aflevere urinprøver, så de kunne se, at jeg holdt, hvad jeg lovede. Men jeg ville den uddannelse, og hvis det var det, der skulle til, så gjorde jeg det. Jeg cuttede mit gamle netværk og kammerater, så jeg i dag kun har to tilbage fra den tid. Jeg indså, at de jo kun var mine venner, når vi røg. De besøgte mig aldrig. Så tænkte jeg, at det kunne være ligegyldigt. Jeg skiftede nummer, slettede min Facebook og lod være med at tage hjem i weekender. Man kan sige, at jeg gik under jorden. Til sidst var det bare sådan, og jeg fik i stedet et netværk og venner på Granhøjen,” siger Christoffer.

Skylder en tak

Første del af kampen lykkedes, og i januar 2015 var Christoffer klar til at begynde som tømrerlærling.

”Jeg begyndte i det, der hedder ny mesterlære. Det betyder, at man ikke skal have grundforløbet men lærer i stedet de ting på lærepladsen. Det gik godt, men da jeg begyndte på skolen fik jeg lidt af et chok. Der er mange krav om teori og regler, og vi skulle skrive på PC. Det var ikke min stærke side. Det er mange år siden, jeg har gået i skole, og det var ikke noget jeg kunne lide. Alligevel fandt jeg med tiden ud af, at jeg var rimelig god til det teoretiske,” siger Christoffer, der godt ved, at han skylder en tak til flere af de svende, der har hjulpet ham med at komme i gang.

”Det har været hårdt. Det er jo hårdt at tage en uddannelse. Jeg har aldrig været a-menneske. Jeg har svært ved at komme op om morgenen og kommer for sent. Men min svend har gjort meget for mig og har banket på og vækket mig om morgenen. Han har brugt sin egen tid på at få mig ud af døren,” siger Christoffer.

Der skal være konsekvenser

Selvom der har været hårde dage, så har målet om en dag at stå som tømrersvend hele tiden holdt Christoffer fast i den gode bane.

”Du må vise, at du kan. Man skal passe sine ting. Ellers mister man jo sin læreplads,” siger Christoffer og nævner blandingen af både selvtillid og konsekvens som det, der fik ham i gang.

”Det har betydet meget, at de andre har troet på mig. At jeg fik min selvtillid tilbage. Før troede jeg ikke på mig selv. Men der er heller ikke nogen, der har presset på. Jeg skal have et los i røven. Al den blødhed hjælper ikke. Der skal være nogle konsekvenser,” siger Christoffer.

Oktober i år var de næsten fire års uddannelse så slut. Ved afslutningsprojektet, som var at bygge en kvist, viste Christoffer med et 10-tal, at både kollegernes tro på ham og hans egen flid og hårde arbejde bar frugt. Nu står han så op om morgenen som tømrersvend og skal pludselig ikke bare tage ansvar på jobbet men også privat, hvor han er flyttet i egen lejlighed med sin kæreste uden for Granhøjen. Helt har Christoffer dog ikke sluppet taget i Granhøjen.

Lige nu arbejder han i Granhøjens håndværkerfirma, og han taler stadig ofte med sin kontaktperson René, som han har fået en god relation til de sidste mange måneder. René har ifølge Christoffer været en stor støtte de sidste måneder inden flytningen, og han har hjulpet med at gøre flytningen fra Granhøjen så smidig og nem, som muligt. Og døren står stadig åben på Twillingegården, når Christoffer har brug for at besøge enten René eller beboerne.

”Det var lige fire år, der gik der. Nu er jeg klar til at stå på egne ben. Jeg er flyttet i egen lejlighed i Holbæk med min kæreste, og måske læser jeg en dag videre til bygningskonstruktør. Hvem ved. Nu tror jeg på mig selv”.

 

Du kan læse mere om muligheder for uddannelse på Granhøjen på vores hjemmeside her.