Granhøjen beskæftigelse dalhøjgård fra jord til bord
12. januar 2018

På Dalhøjgård er beboerne med fra jord til bord

Det begynder med et lille frø i en urtepotte. Og det ender med en dejlig tomatsalat til frokost. Men det er alt det, der sker imellem, der er interessant. På Dalhøjgård er sætningen ”fra jord til bord” helt bogstavelig. Her spiser beboerne hver dag økologiske grøntsager og kød, som de selv har dyrket og passet.

Det giver mening, når Granhøjens beboere møder på job om morgenen på Dalhøjgård. Hvis ikke arbejdet bliver udført, går det ud over dyrene og de mange planter, som senere på året skal fylde maverne her på Dalhøjgård og på andre af Granhøjens bosteder.

Dalhøjgård er et af Granhøjens 14 botilbud. Ud over at være botilbud for 14 beboere danner gården ramme om en del af Granhøjens beskæftigelse. 20 beboere fra Granhøjen har hver dag deres faste beskæftigelse her. Resultatet er imponerende. Drivhusene står med struttende tomatplanter og agurker, urtehaven står med løg og porrer, kartoflerne gror ivrigt under jorden, og høns og geder går veltilfredse rundt.

>> Hele produktionen her er økologisk. Vi vil ikke have sprøjtegift ind, og vi arbejder med at beskytte miljø og natur i alt det, vi gør her på gården. Det giver mening for os, fordi vi gerne vil passe på naturen, men også fordi alt her bliver produceret med det formål, at det skal forsyne os selv med gode grøntsager og godt kød,” siger Sten Strand, der er teamleder på Dalhøjgård.

Beboerne er med i hele processen. Fra det første lille økologiske tomatfrø bliver sat til at spire i en potte i vindueskarmen, bliver plantet ud senere i drivhuset og passet hele sommeren igennem, hvor tomaterne hænger røde og saftige til de er spiseklar.

Det gør en forskel

Hver dag klokken 12 spiser alle beboerne på Dalhøjgård frokost af de grøntsager, der bliver dyrket. Og ind i mellem også en høne eller to. Det, der ikke bliver spist til frokost, får de med hjem til deres bosted, hvor det bliver brugt i madlavningen.

Netop mening er et vigtigt begreb, når vi taler beskæftigelse på Granhøjen. Meget af det pædagogiske arbejde handler om, at beboerne får nogle andre fortællinger om sig selv end fortællinger om psykisk sygdom, misbrug og ofte fiasko på fiasko på arbejdsmarkedet eller i uddannelsen. På Dalhøjgård får de en fortælling som ansat på et sted, der tager vare på naturen og går foran, når det gælder dyrevelfærd. På den måde rækker arbejdet med bæredygtighed længere ud end blot natur, miljø og dyrevelfærd.

>> Beboerne har taget det til sig, at vi dyrker jorden økologisk og går op i, at både natur og dyr skal have det godt. Det giver en ekstra mening for dem, fordi arbejdet ikke blot er med til at give os mad, men det er også med til at passe på naturen,” siger Sten Strand og fortsætter:

>> De følger jo også med i debatten om både miljø og dyrevelfærd, og det giver da en stolthed, når de ved, at de her er med at gøre en forskel, og at de kan spise maden her med god samvittighed,” siger Sten Strand.

Arbejdet med natur og miljø har de senere år fyldt mere og mere på Granhøjen, og interessen smitter af på beboerne, fortæller Sten Strand. Når beboerne selv handler ind, bliver der også tænkt i bæredygtighed og miljø.

>> Vi har lige haft det med pesticidrester i grøntsager oppe her i botilbuddet. Vi så på en liste over de grøntsager og frugter med flest rester af sprøjtegifte, og alle var meget overraskede over, at agurker var en af de værste. Så er vi jo glade for, at vi har vores egne agurker. Vindruer er også rigtig slemme. Så kan vi straks se, at forbruget daler,” siger Sten Strand.

Noget at stå op til

Arbejdsdagen på Dalhøjgård begynder tidligt om morgenen. Beboerne fra Granhøjen møder ind mellem 8 og 9 og går i gang med arbejdet fra klokken 9. Hver medarbejder har sit faste arbejdsområde. Det betyder også, at de meget hurtigt mærker, hvordan der er brug for dem. For det har konsekvenser, hvis de springer jobbet over.

>> Der er noget at stå op til. De har jo ansvar for dyrene, at passe drivhus eller urtehave. Møder de ikke op og fodrer dyrene, så får de ikke mad, bliver drivhuset ikke vandet, så visner planterne, og bliver der ikke luget og ordnet i urtehaven, så går det hele til.  Og vi skal jo bruge det hele. Så det har konsekvenser. Det giver noget stabilitet i deres hverdag, og beboerne tager utrolig meget ansvar,” siger Sten Strand.

Økologi giver beskæftigelse

Den økologiske drift tager først og fremmest udgangspunkt i en holdning til miljø og natur. Men den økologiske drift har også den fordel, at det betyder mere arbejde og dermed beskæftigelse på Dalhøjgård.

>> Meget af arbejdet her foregår ved håndkraft. Har vi et område med ukrudt, så ville det jo tage fem minutter at sprøjte det. Men det bruger vi ikke. Her foregår det med hakkejern. Så tager det tre dage. Men det gør ikke noget. Det giver god beskæftigelse, og bagefter kan vi se på det og være stolte over, at det er noget, vi selv har gjort,” siger Sten Strand.

Udover den store produktion af grøntsager har Dalhøjgård flere dyr, som skal passes. Hvert år sender Dalhøjgård mellem 30 og 35 geder til slagtning. Kødet bliver brugt på Granhøjens bosteder. Særligt er en gedepølse med ramsløg blevet nærmest en klassiker på Granhøjens bosteder. Men både geder og høns er alt andet end blot dyr, der skal slagtes.

>> Dyrene betyder noget for beboerne. Beboerne snakker rigtig meget med dyrene. De kan læsse af til dyrene. De stiller ingen modspørgsmål. Derfor er der også ind i mellem beboere, der kommer og beder om, at vi freder en af gederne eller hønsene, og så gør vi selvfølgelig det. Så bliver det et levedyr, som vi kalder det. Der er stor plads til at beboerne har indflydelse,” siger Sten Strand.

 

Læs også:

Beskæftigelse på Granhøjen

Økologisk kød smager bedre – og er god beskæftigelse

Køkken med masser af kvalitet og værdier: Fokus på fællesskab og sund kost i beskæftigelsen

Affaldssortering er et fælles socialt ansvar – også på Granhøjen