20. september 2019

Livet på Granhøjen redaktionen har fået to nye ansigter: Kristin og Malene.

Herunder har de hver især skrevet en lille præsentation – og I kan godt glæde jer til at læse mere fra dem i fremtiden.

 

Hej, jeg hedder Kristin og bor på Grundtvigsvej.

Jeg har været på Granhøjen i 24 år og til december næste år, har jeg 25-års jubilæum. Så holder jeg en stor fest.

Før jeg kom på Granhøjen, har jeg arbejdet i et rejsebureau og skulle hente mennesker i lufthavnen, det var meget spændende. Jeg har også været i Østrig med Unisol. Her skulle vi se alle hotellerne inden skisæsonen startede. Jeg har været i Saalbach, Ischl, Wagren og Abtanov. Jeg kunne bedst lide Abtanov. Her var en meget hyggelig kirke.

Jeg har også været på Rhodos, og i Grækenland fire gange. Der er meget dejligt i Grækenland og jeg elsker Grækenland og græsk mad. Til min 60-års fødselsdag fik vi græsk mad. Vi var 45 mennesker og vi holdt festen på Tjørneparken.

Jeg har en søn; Nicolai, på 25 år, han er lastbilchauffør. Nicolai var discjockey til min 60-års fødselsdag. Det skal han være igen, så skal vi danse.

Jeg har også boet på Dalhøjgård hvor jeg passede høns i 8 år, så blev jeg tilbudt at flytte til byen, fordi Dalhøjgård ligger langt ude og det er meget mørkt om aftenen. Jeg blev glad da jeg skulle flytte til Grundtvigsvej inde i byen. Jeg er bymenneske og jeg kan godt lide mange mennesker.

Jeg går til gymnastik og det har jeg gjort siden jeg var 7 år. Jeg kan også godt lide at gå ture, men ikke løbe.

Når vi har motionsdag på Granhøjen, så skal vi gå 3 km, derefter er der fodbold, zumba og petanque. Det begynder kl 10 og slutter kl. 15.

Hilsen Kristin La Kris

 

Hej, jeg hedder Malene.

Jeg bor i Gymnastikhus i Annebergparken. Sammen med Miriam og Frederik.

Jeg går i Granhus hver dag, hvor jeg syr på symaskine og strikker. Her går jeg også til undervisning, hvor jeg lærer matematik.

Min store hobby er sang. Jeg går til kor i Granhus hos Thomas hver fredag og hver onsdag øver jeg

med ”Stemmer i Odsherred”. Det er et kor for Psykisk sårbare. Vi spiller og synger i Asnæs musikskole.

En gang imellem optræder vi ved forskellige arrangementer. For nylig optrådte vi med Alsang i

Annebergparken. Vi optrådte med en der hedder Maud Kofoed. I Lørdags optrådte vi på den Rytmiske

Højskole.

Jeg elsker at synge fordi det giver mig en masse glæde indeni og en masse oplevelser.

Man får også en masse samarbejde i sådan et kor.

Jeg kommer også meget på noget der hedder Kastaniehus, hvor jeg har mange gode venner.

Der er også tilknyttet noget personale til Gymnastikhus, det er Lars, Ole og Marianne min Kontaktperson.