16. november 2016

Hver torsdag samles nogle af medarbejderne i redaktionen

På arbejde med Koglen

Hver torsdag samles redaktionen på Koglen og arbejder med at lave video og artikler om livet på Granhøjen. Louise har skrevet en reportage om en dag på redaktionen.

Af: Louise

Granhøjens jounalistteam Koglen holder et forberedende møde, før de tager på Nygården, hvor Tobias skal fejres, fordi han har færdiggjort sin STU. Mødet foregår på Krea i Granhus i Koglens lokale.

Kristin skal interviewe Tobias, og under dette møde hjælpes alle ad med at finde på interviewspørgsmål. Man kan virkelig mærke, at teamet går op i, hvad de laver, for der er en meget seriøs og professionel stemning i lokalet. Man kan se, hvordan de alle sammen fordyber sig i deres arbejde. Da mødet bliver hævet, tager Thomas sit kamera og høretelefoner frem, da vi nu skal på Nygården Gårdbutik.

Nygårdens Gårdbutik fejrer Tobias, der har bestået sin STU

Når man går indenfor på Nygården, får man en kæmpe sanseoplevelse: Duften af forskellige slags te fylder butikken og en masse smukke nips i form af nisser med røde kinder, og kaniner som smiler venligt til en. Det høje loft og selve belysningen giver en rolig og hyggelig atmosfære. Stående bagved kassen finder vi Tobias, som smiler og ryster lidt på hænderne. Han har lige færdiggjort sin STU, og om få minutter skal vi fejre det. Der er ikke ankommet så mange endnu, så der er en vis stilhed.

>> Vi gør os klar til at filme og interviewe imens, og Thomas tager sig en smøg udenfor, mens Kristin nusser kattene i gårdbutikken <<

Nu er alle de mange gæster ankommet, og en masse snak fylder butikken. Alle har et smil på læben og virker som om, at de er klar til at bade Tobias i lykønskninger. Vi bliver alle bedt om at tage plads og får tilbudt et stykke kagemand. Det er nu, det begynder. Da den første tale starter, mister Tobias helt farven i sit ansigt. Jeg tror, han er nervøs og spændt. Duften af te og kaffe bliver endnu tydeligere, da stort set alle har fået en kop.