På skitur til Orsa Grønklitt med Granhøjens skihold
30. januar 2018

På skitur til Orsa Grønklitt med Granhøjens skihold

Hvert år drager Granhøjens skihold afsted på skitur til Orsa Grønklitt. De tager afsted for at være ude på ski i den friske luft og få rørt sig – sammen.

Det er en god måde at holde kroppen sund. Det er altid hyggeligt at være fysisk aktiv sammen på en anden måde end i vores hverdag, og det er også hyggeligt at være sammen med andre på Granhøjen end dem, som vi er sammen med i hverdagen.

Når man står på ski er det både afstressende og opkvikkende på en gang, og dem der har været afsted kalder det natur på recept.

Skiholdet har ført en lille dagbog på deres tur, som vi har fået lov til at viderebringe til jer:

Granhøjens Skitur til Orsa Grønklitt 2018

Det er meget tidligt søndag morgen, da vækkeuret ringede kl. 4.00. Men en nybagt bolle og en kop kaffe på Skovgården gjorde underværker, inden vi satte os ind i de 3 busser for at køre ud i det granhøjske land for at samle skiholdet.

Alle var klar til afgang, så inden kl. var 6.00 gik turen nordpå.

Vi havde kun kørt ca. 100 km. op igennem Sverige før vi kunne se, at her var der sne, og det blev ikke mindre på vejen op igennem Sverige.

Alle var ved godt mod og i godt humør. I nogle busser sov folk, mens der i en anden bus blev sunget og fortalt historier.

Da vi ankom til Orsa Grønklitt, Centrumbyen lejlighed 88 til 91, må vi konstatere, at der her var masser af sne. Mere end nogen af deltagerne før har oplevet. Der lå mindst 100 til 120 cm overalt, og der var gravet gange, så vi kunne komme rundt imellem hytterne. Det lignede Narnia fra filmen, Heksen, løven og garderobeskabet.

Vi blev hurtigt fordelt i hytterne, og fik tilberedt noget aftensmad efter en gang køretur.

Mandag er første dag på ski, hvor alle var med fra nybegynder til de garvede skiløbere, som har været med i mange år. Dan lagde ud med at leje snowblades, som kun er ca. 70 cm lange – Måske troede Dan at de var nemme at stå på, men det viste sig at de var lidt for svære at styre, og Dan byttede dem til almindelige alpinski.

Det var en kold og smuk dag. Himlen var blå, solen skinnede, helt vindstille og der var mellem minus 13 til minus 18 grader, så når vi drog op af bakkerne rimede vores hår til, og Lars fik hurtigt navnet Snow Beard (Sneskæg), når det lange skæg sneede til.

Efter en god dag på ski, hvor vi ikke skulle stå stille ret længe af gangen, kørte vi en tur ind til Mora for at få handlet ind til de næste dage.

Alle var godt brugte, så vi sagde tidligt godnat.

Tirsdag morgen var himlen grå, og det begyndte at sne. Der faldt en fin sne næsten hele dagen, hvorfor det var tungt at køre på ski. Der kan ikke komme så meget fart som ellers. Men det var til gengæld smukt.

Det var dejligt at se, at nybegynderne udviklede sig, og brudte grænser ved at gøre noget i dag, som de ikke havde mod på i går. Særligt Dianna er året højdespringer. Sidste år var første gang for hende, hvor hun var med, og hun var udfordret og i tvivl om, hvorvidt hun skulle tage med igen i år, men gjorde det.

Onsdag drager alle afsted på ski. Vejret var gråt, og det sneede. Sneen forsatte, og gik hen i regn, da det blev plusgrader. Dette betød, at vi om torsdagen fik mulighed for at se, at grantræerne var grønne, da sneen på træerne forsvandt. Men sne var der heldigvis fortsat meget af, og der blev kørt på alle bakker. Om torsdagen var bakkerne mere glatte grundet plusgraderne.

Her var der nogle af os som måtte holde en hviledag fra bakkerne. De hårde dage har sat sig i kroppen på flere af os. Der var mange ømme muskler, lidt forkølelse, vabler og rygsmerter. Men trods dette var humøret stadig højt.

Det var nogle stille aftener vi havde, da alle var trætte, og kl. er ikke mere end 19.30 får de første siger godnat.

Torsdag aften stod den på fællestur ud at handle og spise på restaurant. Portionerne var store, så alle blev godt mætte.

Lørdag havde Mie og Bente købt pølser og brød, som vi tog med op til skistedet, idet de hver dag tændte op i en stor grill. Så til middag spiste vi grillede pølser og brød.

Joachim havde fødselsdag og blev 31 år. Så det blev fejret.

 

Alt i alt en super sjov og hyggelig tur

Alt i alt oplevede vi på vores tur store temperatursvinger, idet vi den ene dag har -18 grader, og så har vi plus 2 grader, og herefter -6 grader. Det betød, at vores sidste dag var med blå himmel, solskin og glatte bakker. Nogle har smidt håndklædet i ringen. De er trætte. 6 dage på ski er ikke for tøsedrenge. Så her kommer især de små hyggelige historier.

Som da Rene mente, at han var træt og ikke skulle ud og stå på ski, så sagde han: ”Man er jo heller ikke 20 år mere”, hvorefter Bente spørger: ”Hvor gammel er du?”, og Rene fortæller, at han er 29 år.

Det med udstyret burde ikke være så svært, men…

Marco kører ned af bakkerne, og for enden siger Mark til ham: ”Hvor er din hjelm?”. Marco tager sig til hovedet, og opdager, at den havde han i sin iver glemt oppe på bænken.

Da Dan er nede for at aflevere sit udstyr, opdager han på vejen tilbage, at han stadig har sin hjelm på hovedet. Marco havde glemt at tage sko med, da han skulle aflevere sine ski, og gik som en anden viking hjem på strømpesokker.

Lars, Rene og Hans har været med på skitur mange gange. Og de er derfor nok også lidt mere magelige end de fleste. Den ene dag, da vi er på vej ud af døren, siger Hans: ”Det kan godt tage sin tid at komme ned til skistedet i dag”.

Det har været en rigtig god skitur, hvor nogle har været ekstra meget udfordret, men har taget udfordringen til sig. Marco og Mark har begge kæmpet og udviklet sig meget på turen.

Stephan har ikke stået på ski i 20 år, men det har været dejligt at se hans stædighed og vilje.

Søndag morgen kl. 7.00 var alle klar til afgang fra Eventyrlandet og hjem til hverdagen på Granhøjen.

Vi er sikre på, at de fleste er klar til at tage af sted igen til næste år.

 

Snehilsner fra Granhøjens skihold.

 

Hvis du vil se billeder af stierne i sneen og grill-frokosten, kan du se alle billederne fra skituren i vores billedgalleri.