Granhøjens bosteder Egebjergvej og Grundtvigsvej på sommerferie i Marielyst
15. juni 2018

Sommerferie i Marielyst anno 2018

Her på Livet på Granhøjen har vi været så heldige, at Per fra Grundtvigsvej og Tina fra Egebjergvej gerne vil dele deres feriedagbøger med os.

Samtidig har vi modtaget en masse billeder fra den fælles tur til Marielyst på Falster. Dem kan du se i billedgalleriet ved at trykke her.

Det er ikke første gang Grundtvigsvej og Egebjergvej tager på ferie sammen, og det bliver heller ikke den sidste, fortæller de. De hygger sig altid så godt sammen.

Du kan læse mere om, hvad der er at lave i området omkring Marielyst på Falster – vi kan afsløre, der både er dinosaurer, riddere, tigre og favoritrestauranter.

Pers dagbog

Marielyst tur anno 2018

Fredag d. 25/5

Tog Grundtvigsvej og Egebjergvej til Marielyst på Falster, dem som var med var Sandy, Ole, Christian, Dorte, Mette, Henriette, Tom, Morten, Johnny, Anette, Vivian, Tina, Solveig, Lars, Tunvir, Tobias og mig. Vi kørte fra Nykøbing Sjælland ca. kl.13.00 og vi var fremme ved sommerhusene ca. 15.30. De 6 medarbejdere fik et sommerhus. Tina, Solveig, Lars, Tunvir og Tobias fik et stort sommerhus. Endnu et stort sommerhus fik Kristin, Dorte, Mette, Henriette, Tom, Morten, Johnny og jeg. Vi fik hver vores værelse. Da vi var kommet på plads, tog vi ud og spiste buffet inde i Marielyst.

Lørdag d.26/5

Jeg stod op ca. kl.7.00 og gik i bad. Sandy, Christian, Johnny og jeg lavede morgenmad. Jeg lavede to lækre æggekager, hvor den ene var med ost og grønsager. Dorte havde fødselsdag, og jeg gav hende et gavekort på 150.00kr til Matas. Efter morgenmaden travede jeg til Aldi og handlede lidt. Ved 1-tiden kom Anette og Christina, og vi gik en lille tur til stranden. Anette, Christina, Tobias, Morten og jeg. Christina plukkede blomster som hun sikkert vil lave buketter af. Kl.18.00 sad vi ovre på terrassen ved medarbejdernes sommerhus, og fik en 3 retters menu: forret: Lakseroulade. Hovedret: oksesteg med flødekartofler, salat og brød. Dessert: citron fromage. De blomster, Christina havde plukket, havde hun lavet til 2 flotte buketter. Nej hvor blev jeg mæt.

Søndag d.27/5

I dag kørte Sandy, Ole, Christian, Vivian, Anette, Christina, Kirsten, Mette, Tina, Solveig, Lars, Tobias, Tunvir, Morten og jeg til Lolland og så et middelaldercenter ved Guldborgsund. Vi så gamle bygninger og dyr, heste, høns, haner, grise og gæs. Vi så 2 sten blive skudt ned i Guldborgsund fra en stor og en lille katapult. Så fik vi lidt frokost. Så så vi 2 riddere kæmpe med hinanden på hver deres hest og deres lanser.

Mandag d.28/5

I dag var vi på kræmmermarked i Nykøbing Falster. Jeg fandt nogle billige CDer. Da det var Lars’ fødselsdag. Spiste vi ved 18.00-tiden, grillede kalkunbryst, kartofler, salat og brød til. Senere spiste vi lækker lagkage, som Lars selv havde lavet. Solveig var også inde og besøge mig på mit værelse. Jeg gav Lars en mande deo roll-on.

Tirsdag d.29/5

I dag var vi i Knuthenborg safaripark, hvor vi så ulve, tigere, næsehorn, giraffer, gnuer og æsler. Vi var også inde og se den nye dinosaurer park. Jeg tog billeder af alle dinosaurer, som så meget livagtige ud, skal jeg lige hilse og sige!!! Flotte var de!!!!!!!

Onsdag d. 30/5

I dag var vi inde i Nykøbing Falster og shoppe !!! jeg så klosterkirken og tog nye fotos. Bla. Prædikestolen og vikingeskibe, hvor af det ene er fregatten Jylland. Vi ville have spist frokost på cafe Vandtårnet som er ligesom Hotel du Vest er en institution som Granhøjen. Desværre havde de ikke plads til alle os, så vi spiste i stedet på The Burgers, jeg tog billeder af de fleste ved det lange bord. På vej tilbage, holder vi ind ved Føtex, jeg køber 3 cder og 3 blade. Da vi kom hjem, var der kommet 3 fra Rørmosen som skal bo der til vi skal hjem igen, det er Susanne, Maja og Mona. Vi fik et stykke kage hver til eftermiddag. Til gengæld var Christian kørt i Grundtvigsvejs lille bil tilbage til Odsherred, da han skulle besøge Susanne på hospitalet i Holbæk, hun skulle jo også have været med på turen, men blev syg.

Torsdag d.31/5

I dag kørte Christina, Tom, Tobias og jeg ud så på kirker, først kørte vi til Væggerløse kirke, men den var desværre ikke åben, så vi kørte videre, så så vi en kirke som var åben, Christina tog billeder af og i kirken, og jeg tog billeder af kirken inde og ude. Så kørte vi hen og så Sdr. Kirkeby kirke. Døren var låst, Christina fik en flink dame til at låse os ind i kirken, så blev der igen taget billeder. Så kørte vi hen og så Sdr. Allerslev kirke, som desværre også var låst, så så vi Skelby kirke, som desværre også var låst. Så kørte vi til Gedser kirke, døren var låst, men vi fik en meget rar mand til at låse os ind, han fortalte en del om denne kirke, Skelby kirke og Gedser kirke, som hører under samme pastorat!! Han ringede sågar til gravere i Gedser, men han svarede ikke, jeg tog igen billeder inde og ude. Så kørte vi tilbage igen. Her til aften fik vi frikadeller, flødekartofler, grønsagstærte, salat og islagkage. Så var der gave uddeling til alle. Jeg fik et piskeris, da jeg var god til at lave morgenmad og æggekage!!!

Fredag d.1/6

Kørte vi tilbage til Nykøbing Sjælland igen. Vi kørte fra Marielyst ved 10-tiden og var hjemme igen ca. kl. 13.00

Det var en rigtig god tur.

Per Hougaard Sørensen

 

Tinas dagbog

Turen til Marielyst

Fredag:

Efter at have pakket busserne, og spist frokost, kørte vi til Sommerhusene i Marielyst. Vi holdt 2 pauser, på turen der til, så der var nogle af os, der havde et par tissepauser og evt. købte noget snold. Da vi kom ned til Marielyst, hentede vi nøglerne, og kørte ned til vores sommerhuse og pakkede ud og da kl. blev 18.00 tog vi ud at spise på, vores favorit restaurant i Marielyst by. Vi gik alle til køjs efter en lang dag. PS. Vi handlede i Netto efter at have spist.

Lørdag:

Der blev dækket morgenbord. Vi stod og gik bad, og så var der morgenmad kl.9.00. vi tog til Marielyst, for at snolde, og gik i Netto.                                                                                                                    Der er gåtur til stranden. Nogle af os sov eftermiddags søvn. Så grillede vi om aftenen, en 3 retters Menu: desserten var citron fromage. Bagefter så vi fjernsyn, nogle så fodbold eller Kronprins Frederik eller Indiana Jones, og så gik vi til køjs omkring kl.22.00

Søndag:

Louis og Tina dækker morgenbord. Vi fik morgenmad kl.9.00.

Så var vi i Middelaldercenteret, hvor vi så katapulter og middelalderriddere. Vi betalte selv vores frokost. Da vi skulle have billetter, ville de ikke tage imod DK Kort, så Tina lagde ud til de 1710.00kr. som hun havde i kontanter. På hjemturen blev vi delt på 2 busser, nogle tog hjem, andre tog i Føtex for at shoppe. Til aften skulle vi ud at spise, og vi skal skifte tøj, før vi tager afsted, efter vi var i middelaldercenteret. Fik vi 3 retters menu i sommerhuset. Vi grillede culotte steg og fik citronfromage til dessert.

Mandag:

Nogle tog til kræmmermarked andre blev hjemme. Vi grillede kalkunbryst og kartofler og salat og fejrede Lars’ 47 års fødselsdag, med hjemmelavet lagkage som dessert, og gaven samt fødselsdagssang.

Tirsdag:

Vi tog til Knuthenborg safari kl. ca. 10 om morgen, så blev der sollet i iskiosken i Knuthenborg, mens andre gik på wc. Vi var også i tigerskoven, og så er vi på vej tilbage til sommerhusene. Vi skal spise aftensmad: bøfstroganoff med kartoffelmos og rødbeder. Så gik vi ned til vandet for at dyppe tæerne i det kolde vand. Og så gik vi i seng.

Onsdag:

Vi er på shoppe tur i Nykøbing Falster. vi spiser kylling, på hjørnet af torvet, den koster 40.00kr bagefter kørte vi til Føtex et par stykker, for at handle, og så tog vi tilbage til sommerhuset og spiste, og så til køjs.

Torsdag:

Var der nogle der tog til Nykøbing Falster, og til Lollands sydligste punkt, og så til Stovby glaspusteri. Vi fik mad fra en take away og islagkage til dessert. Så hyggede vi os med en gave uddeling som vi plejer på Egebjergvej.

Fredag:

Vi rydder op, og pakker vores ting, fik det pakket i busserne kl.8.00. spiste morgenmad og alle hjalp til så vi kunne køre fra sommerhusene inden kl.10.00. vi afleverede nøglerne, og kørte hjem, vi kom hjem ca. kl.12.00.